Udbetaling på vej

Performex knokler for at få det sidste færdig, så vi kan udbetale årets vederlag for Verdens TV og DR Arkiv ved udgangen af september. Vi modtager mange henvendelser fra jer, der spørger til udbetalingen, og vi kan sige, at den er lige om hjørnet. 

Vi adviserer som altid pr. mail, når vederlagene kommer til udbetaling. På den måde kan I se, hvor meget og for hvad I modtager vederlag.    

Mangler der noget?

Vi oplever i stigende grad, at I indberetter jeres TV-optrædener med det samme, hvilket vi gerne vil bifalde og opfordre til. Alligevel kan det ske, at man har glemt at indberette en TV-optræden.  Hvis du opdager, at du mangler at få indberettet en TV-optræden, er det ikke for sent. Performex har en forældelsesfrist på tre år, og vi laver løbende opsamlinger. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal indsende til os, så kontakt os gerne, eller læs mere her.